Oplev Roskilde Domkirke med guide

Gå gennem Danmarks historie, 800 års arkitektur og 40 kongelige grave samlet i ét enestående monument.

Tag med på en omvisning i Domkirken 

Med en omvisning får du et særligt indblik i Roskilde Domkirke – fra storslåede kapeller og kongelige gravsteder til UNESCO Verdensarv og imponerende håndværk.

Her finder du information om faste omvisninger, private omvisninger, loftsomvisninger og VIP-oplevelser – og find information om booking her.

Ønsker I jeres egen guide, eller er I en større gruppe, kan I booke en privat omvisning på et tidspunkt, der passer jer. Uanset om I er familie, venner, en forening eller kolleger, får I en fælles og lærerig oplevelse med jeres egen guide i Danmarks vigtigste kirkebygning. 

Få en forsmag på oplevelsen 


1000 år på 1 time

Bliv imponeret af de kongelige grave og tag med på en rejse gennem Domkirkens næsten 1000-årige historie. 

På denne omvisning får du fortællinger om Domkirkens vigtigste højdepunkter – fra Helhesten og Kongesøjlen til de kongelige gravsteder og 800 års arkitekturudvikling i Nordens første gotiske teglstenskirke. 

En oplagt tur for dig, der vil have den store introduktion til Roskilde Domkirke. 


Planlagte omvisninger

Varighed
1 time

Pris
150 kr. inkl. omvisning og entré (fra 1. juli 2026: 160 kr.)

Maks
30 personer.

Privat omvisning  

Varighed
1 time

Pris
950 kr. for omvisningen
(entré betales separat)

Maks
30 personer


Omvisning på
Domkirkens lofter

Kom helt op under taget. Oplev Domkirkens imponerende tagkonstruktion og kom tæt på et håndværk i særklasse.

På loftsomvisningen går du gennem den store tagkonstruktion, ser spor efter branden i 1968 og oplever detaljer i træ, kobber og smedearbejde, udført med metoder næsten uændrede siden Christian 4.s tid.

Fra tagets vinduer får du samtidig en helt særlig udsigt over Roskilde og fjorden.


Planlagte omvisninger

Varighed
1,5 time

Pris
200 kr. inkl. omvisning og entré (fra 1. juli 2026: 210 kr.)

Maks
20 personer.

Privat omvisning  

Varighed
1,5 time

Pris
1.200 kr. for omvisningen
(entré betales separat)

Maks
20 personer


VIP-omvisninger

Har du særlige ønsker til indholdet af en omvisning, eller planlægger du en konference, et særligt besøg eller en eksklusiv gruppeoplevelse, kan vi skræddersy en løsning efter aftale.

For booking af VIP-omvisning

Kontakt
visit@roskildedomkirke.dk


Orgelomvisning

Få en særlig introduktion til Domkirkens historiske orgel og oplev de unikke klange helt tæt på.

Information

Pris
950 kr. + entré

Kontakt Domkirkens organist Bine Bryndorf
bkb@roskildedomkirke.dk

Børn og unge

Leder du efter undervisningstilbud, familieaktiviteter eller omvisninger for børn?