Fødsel

Tillykke med den lille ny. 

Hvis du føder dit barn på et sygehus, modtager vi automatisk en anmeldelse om fødslen. Vi registrerer herefter fødslen den førstkommende hverdag.

Faderskab eller medmoderskab
Hvis I ikke er gift, når barnet bliver født, skal I senest 28 dage efter fødslen udfylde en O/A-erklæring (omsorgs- og ansvarserklæring), hvis I ønsker fælles forældremyndighed. Erklæringen udfyldes på borger.dk.

Moderen modtager også et fødselsbrev i e-Boks med information om, hvordan erklæringen udfyldes.

Hvis O/A-erklæringen ikke er udfyldt inden for 28 dage, bliver sagen sendt videre til Familieretshuset. Herefter kontakter de moderen for at få fastslået faderskab eller medmoderskab.

I enkelte tilfælde har den ene forælder ikke MitID. I så fald skal O/A-erklæringen udfyldes på papir.

Den kan afleveres på kirkekontoret eller sendes til:
Kirkekontoret
Domkirkestræde 10
4000 Roskilde

Også ved papirblanketter er fristen 28 dage efter fødslen.