Margrethe d. 2:
Liv, vejen til tronen
og gravmæle
Solskinsprinsessen
Margrethe blev født som prinsesse i 1940 og fik tilnavnet “Solskinsprinsessen”, fordi hendes fødsel skabte glæde i en svær tid. Hun var det første barn af den senere kong Frederik 9. og Dronning Ingrid, som på det tidspunkt endnu var tronfølgere.
En kvinde på tronen
Margrethe blev ikke født som tronfølger. Dengang kunne kvinder ikke arve tronen, og da Frederik 9. og Dronning Ingrid kun fik tre døtre, stod Prins Knud til at blive konge.
Ved folkeafstemningen i 1953 blev Tronfølgeloven ændret, så kvinder kunne arve tronen, hvis der ikke var mandlige arvinger. Dermed blev Margrethe tronfølger. I 2009 blev loven ændret igen, så det ældste barn arver tronen uanset køn. Derfor kan man kalde Margrethe Danmarks første folkevalgte monark.
Antependiet i Roskilde Domkirke
Margrethe er kendt for sit kunstneriske virke. I Domkirken kan ved særlige lejligheder ses et antependium (alterklæde), som hun skabte sammen med Dronning Ingrid.
Margrete 1. og Margrethe 2.
Da Frederik 9. døde i 1972, blev den 31-årige Margrethe udråbt til Danmarks dronning fra balkonen på Christiansborg Slot. Hun valgte navnet Margrethe 2. som en hyldest til Margrete 1., der også er begravet i Roskilde Domkirke.
En sjælden abdikation
Den 14. januar 2024 – præcis 52 år efter tronbestigelsen – abdicerede Dronning Margrethe til fordel for sin søn, Frederik 10. Hun er den længst regerende monark i Danmarkshistorien.
Margrethe 2.s kommende gravmæle
Gravmælet står i Skt. Birgittes Kapel. Her vil Dronningen en dag blive stedt til hvile.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix 2018
Et moderne gravmæle i en historisk ramme
H.M. Dronningens kommende gravmæle står i dag i Sankt Birgittas Kapel. Gravmælet indskriver sig i en lang tradition for at skabe et eftermæle for monarkens liv og virke i Roskilde Domkirke.
Gravmælet er skabt af billedhugger, professor Bjørn Nørgaard, som i 2003 fik opgaven med at udforme et moderne kunstværk, der kunne indgå i rækken af kongelige gravmæler i domkirken. Værket er blevet til i tæt dialog med Dronningen og Prins Henrik og symboliserer deres fælles liv og virke gennem 50 år.
Sarkofagen hviler på tre søjler af dansk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor, som repræsenterer rigsfællesskabets tre dele. Elefanthovederne på søjlerne er støbt i sølv, mens selve sarkofagen er udført i støbt glas med indgraverede figurer af Dronningen og Prins Henrik. Øverst findes allegorier, heraldik og symboler i forgyldt bronze.
Da gravmælet først vil blive vist uden tildækning efter Dronningens død, har Bjørn Nørgaard skabt en særlig overdækning, som gør det muligt for domkirkens besøgende at opleve kapellet. En model af gravmælet i størrelsesforholdet 1:10 kan ses i kapellet.
Dronningen vil blive stedt til hvile i en krypt under gravmælet. Prins Henrik døde i 2018, men valgte ikke at blive begravet under gravmælet. Hans aske blev i stedet delt og spredt i de danske farvande samt nedsat i haven ved Fredensborg Slot. Kunstværket. Sarkofag repræsenterer Regentparrets fælles virke gennem 50 år. Prins Henriks beslutning om ikke at blive begravet i Roskilde Domkirke medførte ingen ændringer af værkets udformning.
Prins Henriks sidste ønske
Prins Henrik døde i 2018. Kort før sin død besluttede han, at han ikke ønskede at blive begravet i Roskilde Domkirke. Han blev kremeret, og hans aske blev delt i to – den ene del blev spredt i de danske farvande, den anden nedsat i haven ved Fredensborg Slot.
Gravmælet er tildækket
Gravmælet er en slags gravsten. Når tiden kommer, vil Dronningen blive stedt til hvile i krypten under gravmælet. Indtil da er det dækket af en kunstnerisk tildækning, som også er udført af Bjørn Nørgaard.
I kapellet kan du se en model af gravmælet i skala 1:10.
