Koncert // Godmorgen Lucia med Roskilde Domkirkes Pigekor
Meditativ morgenkoncert med Roskilde Domkirkes Pigekor
Start din søndag med et øjeblik af ro og fordybelse, når Roskilde Domkirkes Pigekor igen inviterer til
morgenkoncerten “Godmorgen Lucia”.
Sidste år blev koncerten for første gang en del af december i Roskilde Domkirke – inspireret af korets
leder, Mette Bjærang Søbergs minder fra Bodø Domkirke i Norge. Nu vender
traditionen tilbage.
Koncerten begynder før morgengry, mens kirkerummet stadig ligger i mørke. Her får publikum mulighed
for at falde helt til ro og lade sig omslutte af Pigekorets klare stemmer og et
repertoire, der forbinder Lucia, adventstid og vinterlys.
Levende lys – og selvfølgelig et luciaoptog – bringer lyset ind i kirken, før solen står op.
Mens koncerten udfolder sig, vil dagens første lys langsomt bryde frem udenfor
og forandre kirkerummet. En stille morgenstund, hvor musik, lys og mørke
smelter sammen i en stemning, der næsten føles meditativ.
Sted: Roskilde Domkirke
Tidspunkt: 13. december kl. 08.00
Varighed: ca. 50 min.
Dirigent: Mette Bjærang Søberg
Pianist: Mette Juliane Christensen
Gratis entré – alle er velkomne
Efter koncerten åbner Domkirken dørene igen til højmesse 2. søndag i advent kl.
10.
Senere samme dag afholdes den traditionelle luciagudstjeneste kl. 17.00 med Børne- og Juniorkorets optog.