Babysalmesang

Babysalmesang er et gratis tilbud for dig på barsel – en rolig og hyggelig stund, hvor du og dit barn deler glæden ved musik. Gennem sang, bevægelse og nærvær styrkes både sanserne og relationen mellem jer.
Vi synger enkle salmer og fagtesange, danser, leger med rim og remser og udforsker små instrumenter. Der er også tid til ro med stille musik og sæbebobler, der svæver gennem kirkerummet. Sangene gentages fra gang til gang, så de hurtigt bliver trygge favoritter, I også kan tage med hjem.
Forløb i 2026
Praktisk information
Babysalmesang er gratis for dig på barsel. Forløbet består af otte gange og foregår i Gl. Vor Frue Kirke, Fruegade 2.
Mødetid
Vi mødes mandag formiddag kl. 10 eller 11 – efter tilmelding får I besked om jeres hold. Kirken åbner 30 minutter før start, så I kan komme i ro og mag.
Hvad skal jeg medbringe?
Medbring et par varme sokker – vi tager skoene af.
Spørgsmål og tilmelding
Har du spørgsmål eller vil tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte kirkekontoret (link)
Holdstart
Vi starter hold op i februar, april og august
Mød underviseren
I mødes af Marie, som leder babysalmesang-holdene. Marie lægger i sin undervisning vægt på at skabe et trygt rum, hvor alle inviteres til at deltage. Hun er klassisk sanger og bachelor i musikvidenskab med stor erfaring i at arbejde med både musik og børn. Marie skaber et trygt rum, hvor alle kan være med – og hvor selv en grå mandag kan blive til en hyggelig stund for både babyer og forældre.
