Familiegudstjeneste

Kom og fejr årets højtider i byens levende samlingssted 

Familier er altid velkomne i Roskilde Domkirke – børn er ofte nogle af vores mest nysgerrige gæster, og kirketjenerne hjælper gerne, så alle får en god plads. 

Vil I gerne til en gudstjeneste, hvor der er ekstra plads til de yngste, er disse gudstjenester noget for jer. Familiegudstjeneste i Roskilde Domkirke er det helt store sus for børn og voksne, hvor vi sammen fejrer fastelavn, palmesøndag, advent og andre højtider. 

Til familiegudstjenesterne får vi altid besøg af et af Domkirkens kor, når vi skal synge sammen, fejre højtiden og høre bibelfortællinger og prædiken i børnehøjde. Der er ofte overraskelser og kreative aktiviteter efter gudstjenesten.