Gudstjenester i Roskilde Domkirke

En gudstjeneste er et sted, hvor du kan sænke tempoet, lytte, synge med og være en del af et fællesskab. Her er plads til både tro og tvivl, glæde og sorg, stilhed og eftertanke.

I Roskilde Domkirke mødes vi til gudstjeneste gennem hele ugen. Gudstjenesten rummer nogle af kirkens klassiske elementer: Vi hører tekster fra Bibelen, synger sammen, beder og lytter til præstens prædiken, som tager afsæt i dagens bibeltekst. Ofte fejrer vi også nadver med brød og vin og afslutter med velsignelsen. 

I kalenderen finder du også årets særlige gudstjenester, når vi åbner dørene for særlige anledninger, højtider og fællesskaber.

Du behøver ikke kende kirken eller dens traditioner for at komme. Du er velkommen, som du er. 

Kommende gudstjenester

Forskellige gudstjenester

Nogle gudstjenester følger kirkens lange traditioner, mens andre giver plads til ny musik, meditation, børn, kunst eller nye måder at være sammen på. Her kan du om de forskellige gudstjenesteformer, du kan møde i Domkirken.